Om Tekstilmagi

Det skal være en oplevelse at besøge Tekstilmagi

Hos Tekstilmagi møder du indehaver Birgitte Bruun Rasmussen.

Uanset om du besøger Tekstilmagi for at handle i butikken, deltage i kurserne eller nogle af de andre events, er målet altid, at du får en god oplevelse og bliver inspireret til selv at arbejde kreativt. 

Er du nysgerrig på, hvem Birgitte er og hvordan hun arbejder, kan du med fordel se de to interviews nederst på denne side.

 

Når du besøger butikken -

finder du materialer til filtning, tekstiltryk og broderi.

Vi udvælger spændende materialer til dig, som du ikke lige finder i enhver håndarbejdsbutik. Nogle af dem er unikke. For eksempel vores eget håndfarvede broderigarn Silkywool, som bliver indfarvet her i værkstedet og enkelte håndfarvede tekstiler.

En stor del af de håndfarvede tekstiler, finder du kun i butikken.
Her kan du også se næremere på Birgittes kunsthåndværk og blive inspireret til selv at arbejde kreativt med de tre teknikker broderi, filt og tekstiltryk. 

I butikken er der tid til en snak om dit kreative projekt og vi rådgiver dig gerne, så du får de rigtige materialer med hjem. 

Handler du her i webshoppen, gælder der selvfølgelig det samme. Ring eller skriv en mail, så svarer vi så hurtigt, det er muligt. 

 

Der er fast åbningstid i butikken

Torsdag  10-17
Fredag 10-17
1. lørdag i måneden 10-14

Ellers efter aftale.

På kursus hos Tekstilmagi

Har du selv lyst til at lære flere teknikker i broderi, filt og tekstiltryk, kan du også komme på kursus i værkstedet.

På kurserne har du mulighed for at arbejde individuelt med den teknik, der er i fokus, for holdene er små.  

Du kan koncentrere dig om alt det spændende i velindrettede, hyggelige og inspirerende lokaler.

Her er alting lige ved hånden, så du kan arbejde kreativt. 

Holdene er ikke niveauinddelt (med få undtagelser), da vi mener, alle kan inspirere hinanden og har glæde af at arbejde sammen.
Derfor kan du deltage på kurserne, uanset om du skal i gang med at lære en teknik for første gang eller har en del erfaring allerede.
Du får glæde af Birgittes evne til at tilpasse niveauet til dig, så du kan arbejde på et højt fagligt niveau. 

Er du interesseret i at kombinere forskellige tekstile teknikker, deler Birgitte gerne sine erfaringer om netop det, når det er relevant i forhold til den teknik, der undervises i.  

Har du fået lyst til et kursus?
Du kan godt glæde dig, for hos Tekstilmagi bliver holdene altid oprettet.

Er du mere til online kurser er det også en mulighed.

 

 

To interviews med Birgitte Bruun Rasmussen 

To gange har journalist Marwan George fra KIP TV besøgt Tekstilmagis værksted og butik.

Det er der kommet disse to interviews ud af.

 

I det første interview fortæller Birgitte om sin baggrund og daglige arbejde med at udvikle og drive Tekstilmagi.

Interviewet er optaget af KIP TV den 22. februar 2023.

I det andet interview fortæller Birgitte om nogle af de forskellige kreative processer og tekstile teknikker, hun selv bruger som tekstilkunstner. 

Det er også mange af de teknikker, du kan lære på kurserne hos Tekstilmagi.

Interviewet er optaget af KIP TV den 2. maj 2023.

 

Er du inspireret til nye tekstile udfordringer?

Hos Tekstilmagi hjælper jeg dig gerne videre i din kreative udvikling.