Covid 19 forholdsregler

Covid 19 forholdsregler

 

Nu kan vi igen holde åbent i butikken og efter påske må vi igen afholde kurser.

 

Vi følger selvfølgelig de gældende retningslinjer både ved besøg i butikken og på vores kurser.   

 

Derfor er der fortsat et begrænset antal deltagere på de fysiske kurser hos Tekstilmagi. 
Vi overholder selvfølgelig de restriktioner, der kommer til at gælde for rengøring og indretning af den "arbejdsplads", du får stillet til rådighed.

 

 

Det gjorde vi også i 2020

 Se her, hvad Annelise sagde efter at have deltaget på et kursus i juni 2020:

"I denne corona tid er spørgsmålet hele tiden er det nu klogt er det sikkert nok.

Og det var det. Har følt mig tryg ved at deltage."

 

 

Jeg glæder mig til, at vi igen kan mødes på kurserne og din/vores kreativitet igen får luft under vingerne.

Og du kan roligt deltage for det bliver efter de samme skrappe krav, der gjaldt i 2020 med et par enkelte yderligere tiltag, så vi følger de aktuelle retningslinjer. 

 

Det betyder at -:

 

  • Du får en selvstændig rengjort arbejdsplads med et stort hæve/sænkebord, så du har plads til det hele i nærheden af dig. Der er minimum 2 m eller mere til den nærmeste medkursist.
  • Du skal bære mundbind eller visir, når du bevæger dig rundt i undervisningslokalerne.
    Dog kan du tage mundbind/visir af, når du sidder/står ved din arbejdsplads.
  • Der er maksimalt 4 kursister tilmeldt et kursus. Det betyder i praksis, at der er mere end 8 m2 pr kursist, der hvor undervisningen foregår, plus en masse udenoms plads og faciliteter. Derfor er det nemt at bevæge sig rundt uden at komme for tæt på hinanden og så det stadig er hyggeligt.
  • Gangarealer er ensrettede i det omfang det er muligt.
  • Du kan desværre ikke regne med at kunne låne og bruge fælles redskaber og lignende, som normalt. Derfor er det vigtigt, du husker at medbringe det, der står på den fremsendte materialeliste. 
  • Brug af køkkenet kræver, at man vasker hænder eller spritter af inden. Tænk også over at dele din madpakke og lignende op i mindre portioner, pakket hver for sig, så du nemt kan tage lidt af gangen. Tag evt. selv noget med at drikke. Jeg laver stadig te og kaffe og der er rigeligt af rent service.
     

Der er håndsprit, sæbe og engangshåndklæder til rådighed.

Tekstilmagi opfordrer til, at du får lavet en Corona test, inden du deltager på kurset, men det er ikke et krav.

 

Disse tiltag er baseret på erhvervsstyrelsens vejledning om krav og anbefalinger til oplevelses- turisme- og fritidsvirksomheder den 26. marts 2021.

Kurserne hos Tekstilmagi afholdes, da –

  • der under ”spørgsmål og svar” i vejledningen specifikt nævnes, at det er tilladt at afholde privat kursusvirksomhed i egne lokaler.
  • vores lokaler er ikke omfattet af listen over steder, der skal holdes lukket.

Du kan læse mere på virksomhedsguiden. dk

 

Særlig fortrydelsesret for kurser der afholdes frem til og med juli 2021,

p.gr.a. Corona restriktioner og evt. sygdom: 

  • Bliver kurset aflyst p.gr.a. Corona restriktioner, flyttes det til en anden dag, hvis det er muligt.
  • Kan du ikke deltage på den nye dato eller bliver kurset helt aflyst, får du selvfølgelig dine penge tilbage.
  • Bliver du selv syg med Corona eller mistanke om det, kan din tilmelding flyttes til et andet kursus i 2021.

 

Har du spørgsmål eller en bekymring, inden du vælger at tilmelde dig et kursus, er du velkommen til at ringe til mig på 22251188 eller skrive på mailen kontakt@tekstilmagi-shop.dk